søndag den 28. januar 2018

Åbent spørgsmål til kommunikationsbranchen

ER DIN COMMUNITY MANAGER NØGEN?

Åbent spørgsmål til kommunikationsbranchen

De senere år er der skabt stillinger som “social media manager”, “community manager”, “content manager” – hvor det tolkes som et særskilt håndværk og ikke som en naturlig del af professionelle kommunikationsevner. Men er det sandt? 

Som mangeårig tekstforfatter på reklamebureau har jeg naturligvis udfyldt de førnævnte betegnelser for mange kunder gennem tiden.
Det har jeg gjort uden at knytte titlerne til mig selv eller mit arbejde. (Selvfølgelig).
Jeg ville være en fattig tekstforfatter, hvis jeg ikke kunne varetage de mange online opgaver lige så effektivt som printopgaver (… eller tv-kampagner, eller outdoor-kommunikation, eller …).
Lige siden digitale og sociale medier vandt indpas i Danmark, har de fleste bureautekstforfattere (og kreative bureaufolk generelt) arbejdet med dem som en naturlig del af dagligdagen.
Længe før det fik en stillingsbetegnelse rundt omkring. Længe før man kunne tage et 14-dages kursus i dét, vi laver i forvejen.

En dygtig murer er en dygtig murer.
Så er det ligegyldigt om bygningen skal indeholde gulvvarme og flere plan eller ej.
Man ville sikkert finde det lidt malplaceret i murerbranchen, hvis der dukkede et hav af kurser op, hvor man pludselig kunne få et “diplom” på, at man som erfaren murer også kunne bygge karnapper, vådrum eller andet som tidens tendens anviste.
For mig er det oplagt at en dygtig kommunikationsprofil – der er vant til at skabe og drive kommunikation, strategi, branding og koncept på alle mulige niveauer via sin bureauerfaring – er guld værd for en virksomhed, der inhouse ønsker at styrke kommunikationen på sociale/online medier.
For tiden søger jeg nyt job. Og opdager til min rædsel en masse stillingsoplag inden for kommunikation, hvor jeg har fået ny titel og begrænset viden, ser det ud til.
For begreber som content manager osv. beskrives ikke som en naturlig del af et kommunikationsjob. Desværre.
Men i stedet med en noget skæv indsigt fra virksomhedernes side. Som om der er tale om en ophøjet specialkompetence kun meget få mestrer.
Sjovt, for jeg og tusinder andre har jo alle dage levet af bl.a. at skabe og drive indhold.
Vi udvikler os og videreuddanner os tit blandt de første, fordi vi netop arbejder på bureauer, hvor målgruppe-engagement er nøglen til, ja, alt. Deri ligger også en af vores drivkræfter: Vi ser på vores håndværk som en helhed.
Det gør store dele af vores omverden desværre ikke.
Skal jeg søge et typisk ”community manager”-job er første skridt for at komme i betragtning mere at argumentere frem for at levere pointen.
Argumentere for at jeg som tekstforfatter/bureaumand med mange års erfaring er en yderst stærk kandidat til kommunikationsjobbet.
Ikke mindst fordi den dybdegående erfaring med strategisk afsæt og løft af kommunikation – på alle planer samtidigt – burde være langt mere brugbart, end diverse særskilte kurser man kan tage.
Tænker jeg.
For mig selv.
Efter min opfattelse kan langt de fleste dygtige og erfarne tekstforfattere lære diverse kursussteder ufatteligt mere end omvendt. Men kursusstederne eksisterer jo også, fordi virksomhederne tænker, at der er behov for folk med ”de specifikke kompetencer”.
De folk er der dog i forvejen. Det er folk som dig og mig.

For mig føles udviklingen med særskilt kompetenceforståelse som en drejning mod ”Kejserens nye klæder”.
Et kunstigt oppustet behov?
I hvert fald et lettere misforstået og unuanceret billede af branchen; en lidt forvredet opfattelse af virkeligheden.
Skal jeg virkelig tage et trendy basiskursus i emner, jeg kunne undervise i – på absolut udvidet niveau – for at stå stærkere?
Nej, vel. Det virker lidt hovedløst.
Hvornår stopper forherligelsen af online og sociale medier som et magisk nichefelt?
Mon ikke det er tid til at stå sammen som de erfarne kommunikationsfolk, vi er, og holde fast i, at en dygtig håndværker er en dygtig håndværker. Punktum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

SOCIALE MEDIER – NÅR DE GÅR AMOK

Med hovedet under armen.. I dag har jeg modtaget en pressemeddelelse fra politiets presseafdeling. Den fortæller en trist historie, der s...